Taletid eller abbonement -bedst og billigst?

Date Added: April 26, 2010

Author: Mattias Skovhøj

For mange er det nemmeste, at teleselskabet hæver betalingen på din bankkonto hver d. 1. i måneden, og så er du sikker på, at din telefon altid virker, regningen altid er betalt mv.

Men en gang imellem kan det jo være smartere, at have et lidt mere kontrolleret forhold til sit telefonforbrug. Hvis du for eksempel er på udkig efter et telefonabbonement til dit barn, så stop allerede her, og kig på taletid i stedet.

På den måde kan du nemlig lade barnet vide, at der er eksempelvis 100 kr at ringe og sms’e for i løbet af en måned, og at når telefonen er løbet tør for taletid, så er der altså ikke mere at komme efter! Det er en god måde at lære om pengenes værdi på.

Når det er sagt, så er der også stor forskel på, hvad et taletidskort egentlig er. Du kan købe et taletidskort på den lokale tankstation, som du sætter i telefonen, og så er du live. Men det er jo lidt ærgrerligt at skifte nummer hver gang man køber et nyt kort – og så er det bare nemmere, hvis det kan styres 24 timer i døgnet fra nettet.

Det er således den nyeste trend; de store teleselskaber tilbyder dig en mellemting med det bedste fra abbonementet og det bedste fra taletiden. Du kan hele tiden følge dit forbrug på nettet, og du er ihvertfald helt sikker på, at der ikke bruges flere penge, end der er på kontoen!

Til gengæld har du altid mulighed for at sætte penge ind, hvis nu du skulle løbe tør midt om natten..