48 timer i Shanghai

Date Added: March 14, 2012

Author: Lillian Hansen

Normal 0 false false false EN-GB X-NONE X-NONE /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:”Table Normal”; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:””; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:10.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:115%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:”Calibri”,”sans-serif”; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:”Times New Roman”; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}

Kina er så stort et land, at hvis du ligger på den lade side, får du kun en lillebitte brøkdel at se. Hvis du planlægger en smule, kan du til gengæld få et af dit livs rejser!

Snup et fly til Shanghai for den bedst mulige start på turen til Riget i Midten. Storbyen er et must og et fantastisk sted at starte, fordi de mange moderne bygninger gør, at det nærmest er som at træde ind i en science fiction-film. Og så kan man nå at se og opleve rigtig meget på bare 48 timer uden at stresse sig selv!

Med SAS kan du lande i lufthavnen om formiddagen, så du kan komme med det lynhurtige Maglev-tog ind til centrum i god tid til frokost. Smid evt. kufferterne af ved dit hotel, og tag så mod den gamle by. Her kan du på én gang se en historisk del af Shanghai, strække benene efter den lange flyvetur og nyde frokost fra en eller flere af de mange madboder ved det antikke marked. Siden du er i området, ville det være en skam ikke at tage et kig på den smukke Yu-have og det omkringliggende område, som de fleste turister aldrig får at se.

Det er stort set umuligt ikke at mærke til en lang flyvetur, selv efter at have strakt benene, så tag en pause i et af Shanghais mange traditionelle tehuse og nyd lokal te og lokale snacks, mens du genoplader. Der skulle stadig være tid til at besøge Chenhuang Miao-templet, før du vender snuden en smule nordpå mod gaden Yunnan Lu Meishi Jie. Her kan du nyde aftensmad på en af de mange autentiske kinesiske restauranter.

Hvis du stadig har energi, kan du slutte aftenen med Shanghais pulserende natteliv.

Start formiddagen roligt på dag to. Tag dit kamera med på en flodbåd og få smukke billeder af byens fantastiske bygninger fra et helt andet perspektiv. Du vil også få glæde af kameraet ved nogle af de imponerende templer, du kan besøge. Gør dit bedste for at få tid til at se Jade Buddha-templet og Jing’an før frokost. Er du alligevel tidspresset, kan du spise på Jade Buddha-templets restaurant.

Ikke langt fra Jing’an ligger Nanjing Road, en af verdens travleste shopping-gader. I den vestlige ende finder du utallige kæmpehoteller og en række butikscentre. Den østlige ende byder blandt andet på mange af de ældre kæder, tøjbutikker og spændende madsteder. Bliv eventuelt til mørket begynder at snige sig ind. De mange neonlys gør gaden til et spektakulært syn om aftenen. Du kan for eksempel nyde synet med en bid mad på en af gadens restauranter eller caféer.

Hvis du er bange for, at der var noget, du ikke fik set, er der næppe et bedre sted at slutte turen end i de over 400 meter høje Oriental Pearl Tower eller Jin Mao Tower – medmindre du kan klare mere natteliv og mindre nattesøvn før din returrejse eller videre færd i landet. Fra både Oriental Pearl Tower og Jin Mao Tower er der en fantastisk udsigt over Shanghai.