Underholdning til nytårsaften

Date Added: December 20, 2013

Author: Peter knudsen

For mange begynder det rigtig sjove først til midnat, når fyrværkeriet skal skydes af. Men hvem siger, at alt det sjove ikke kan starte allerede, imens I sidder til bords langt tidligere på dagen? Ryst gæsterne sammen

Foruden det sjove element, som underholdningen altid er med til at skabe. Kan du også ved hjælp af den rette underholdning ryste dine gæster tættere sammen, hvilket kan være en stor fordel, hvis du fx skal til en fest med et stort selskab, eller en fest hvor mange af dine gæster ikke kender hinanden.

Da nytårsfesten ofte er en af de fester, hvor der lægges ekstra vægt på at skabe en sjov og højtidelig stemning for gæsterne. Det er ofte den aften, hvor der bruges lidt ekstra tid og kræfter på borddækningen, maden, drikkevarerne, tøjet og ej at forglemme sættes prikken over i’et med et festligt fyrværkeri, når det bliver midnat. Derfor er det også den oplagte aften at vælge lidt underholdning til gæsterne.

En af de selskabslege, der næsten altid er et sikkert hit, er underholdende og sjove quizzer. En quiz giver nemlig både det konkurrenceprægede element, men er også en god måde for gæster at komme tættere på hinanden på en mere stilfærdig måde. Quizzer giver god anledning til masser af snak, uden at du eller din sidemand nødvendigvis behøver kende hinanden særlig godt.

Desuden behøver quizzer sjældent nogen større introduktion eller for den sag skyld en forklaring af spilleregler. Og det er derfor en form for underholdning, som falder i smag hos langt de fleste.

Færdiglavet udgave eller gør-det-selv

Hvis du er af den kreative slags, kan du selv bevæge dig ud i at skabe din egen nytårsquiz til gæsterne. Har du ikke tiden til det, eller rækker kreativiteten ikke til den slags, findes der et kæmpe udvalg af sjove quizzer.

Da det er nytårsaften, kan det være sjovt at vælge en quiz, som handler om året, der er gået. På den måde er du også helt sikker på, at quizzen er up to date med spørgsmålene, og at dine gæster ikke allerede har været med til at svare på de samme spørgsmål tidligere, og dermed kender svarene.

Quizzerne er både aktuelle til større og mindre selskaber, da du kan inddele dine gæster i hold, hvis I er for mange i selskabet. Er I relativt få, vil det fungere perfekt at quizze mod hinanden enkeltvis. Husk naturligvis, at hvis det er dig, som er quizmaster, skal du også have en præmie til den/de heldige vinder/vindere.

Mangler du inspiration til festen nytårsaften, kan du med fordel besøge jem & fix’ nytårsunivers, hvor du kan finde masser af idéer til din nytårsfest – lige fra forslag til menu, drinkskort, ikke mindst underholdning og meget, meget mere.