Kontaktlinser med læsefelt giver skarpt syn på alle afstande

Date Added: May 2, 2016

Author: Jesper Jensen

Kategori:

Morgenkaffen er skænket, avisen ligger klar på bordet foran dig, men efterhånden som du starter på læsningen, har du svært ved at læse, hvad der står under overskrifterne. Du er nødt til at have avisen helt op til ansigtet for at kunne læse ordene. Det kan være et irritationsmoment til stor gene, men heldigvis er det både helt naturligt og kan nemt afhjælpes. Gammelmandssyn kan nemlig korrigeres helt med flerstyrke-kontaktlinser, der fungerer ligesom briller med glidende overgang. Kontaktlinsen følger dog øjet, så du ikke behøver at bevæge hovedet.

Se skarpt hele tiden med kontaktlinser med læsefelt

Når vi runder 40 år, begynder vores øjne at miste sin smidighed. Det betyder, at vores øjne ikke længere kan stille skarpt på ting, der er tæt på. Aldersbetinget langsynethed kaldes også for presbyopi, eller populært gammelmandssyn, og det er en naturlig del af at blive ældre.

De typiske tegn på presbyopi er, at du får sværere ved at læse på nært hold. Du kan også opleve, at du får hovedpine, tics eller oplever træthed oftere end tidligere. Oplever du dette, bør du snarest muligt tage kontakt til din optiker – også selvom du ikke tidligere har brugt briller eller kontaktlinser.

Kontaktlinser med læsefelt er en ny synsoplevelse

Hvis du oplever problemer med at stille skarpt på ting, der er tæt på, vil kontaktlinser med læsefelt give dig en helt ny synsoplevelse. Kontaktlinser med læsefelt fungerer på samme måde som briller med glidende overgang.

Med én og samme kontaktlinse kan du se skarpt på alle afstande. Hvis du tidligere oplevede at få eksempelvis hovedpine, når du skulle anstrenge dig for at læse, vil dette også kraftigt formindskes – hvis ikke helt forsvinde. Kontaktlinser med læsefelt bruges og opbevares ligesom almindelige kontaktlinser.

Fordele ved kontaktlinser med læsefelt:

  • Kontaktlinsen følger øjet, og du behøver derfor ikke at bevæge hovedet.
  • De er nemme at vænne sig til – især hvis du allerede bruger kontaktlinser i dag.

Flerstyrke-kontaktlinser i unikt materiale

Hvis du vælger at bruge flerstyrke-kontaktlinser, vil du stadig få alle fordelene ved kontaktlinser. De bedste kontaktlinser laves i silikone-hydrogel (SiHy), der er et materiale, der giver dig den absolut største komfort og sundhed for øjet.

Det unikke ved SiHY er, at det lader dine øjne ånde meget bedre sammenlignet med noget andet materiale. Dit øje får desuden en optimal øjenhelse, samtidig med at der er mindre risiko for komplikationer og irritation.

Flere flerstyrke-kontaktlinser har i dag indbygget UV-beskyttelse, så risikoen for solskader og grå stær mindskes. Du får altså en kontaktlinse, der lader dig se skarpt hele tiden, samtidig med at den lader øjet ånde og minimerer risikoen for komplikationer og irritationer.

Lad Synoptik hjælpe dig med kontaktlinserne

Du er altid velkommen til at besøge din lokale Synoptik-butik, hvis du har spørgsmål omkring flerstyrke-kontaktlinser eller kontaktlinser generelt.

Vil du gerne prøve flerstyrke-kontaktlinser, kan du bestille tid til at prøve kontaktlinser hos Synoptik. I forbindelse med prøvning af kontaktlinser, vil du først få foretaget en Certificeret Synsprøve, hvor optikeren nøje udmåler dine øjne. Herefter vil i sammen gennemgå de forskellige typer kontaktlinser, der passer bedst til dig.

Synoptik er den eneste optikerkæde i Danmark, der har en synsprøve certificeret af Dansk Standard. Den uafhængige organisation, Dansk Standard, er din garanti for høj kvalitet og ens standard i alle Synoptik-butikkerne.