Det skriver jo nok sig selv…

Date Added: April 19, 2013

Author: webmayn

Det er den tid på året. Solen begynder at tilbringe mere tid på himmelen, græsset bliver grønnere, de kedelige grenede hække får pludselig det her fantastiske lysegrønne skær. Det er forår, og det betyder – eksamenerne nærmer sig.

Man kan mærke det på samtlige studerende. De er lige lidt mere nervøse og distræte at se på. De har det der bekymrede blik i øjnene, som om de går med en hemmelighed, som simpelthen er for stor til at bære. Samtidig kan man mærke længslen efter ferie, og i mangel af bedre – længsel efter weekend, hvor de kan få lov at glemme deres stress i blot et par timer, mens de danser og drikker den væk.

?

Tanken om at stå ved printeren, i sidste øjeblik, og så virker den ikke – vi har alle prøvet det. Når opgaven endelig har skrevet sig selv, så har man bare ikke lyst til andet end at makulere den og få den helt ud af verden.

?

Men så kommer sommeren snigende, og en af gangen kan man se lettelsen i deres øjne. Byrden bliver fjernet fra deres skuldre, og pludselig kan de trække vejret igen, uden at have den konstante følelse af dårlig samvittighed og utilstrækkelighed.