STAKiT

Date Added: July 12, 2010

Author: STAKiT

STAKiT er et taktisk brætspil for 2 personer, i aldersgruppen 10 og opefter. Det blev opfundet i 1991, og udviklet siden da.

Spillet er hjemmelavet i egen kælder, og fremstillet udelukkende af træ. Alle lister skæres og limes, plader skæres til, og der tegnes felter op med sprittusch. Der er kort sagt ikke noget ved STAKiT der ikke er hjemmelavet.

I starten blev det vist frem for venner og kolleger. Det har været rundt omkring på prøve hos forskellige foreninger som har afprøvet det, hvilket har givet positive tilbagemeldinger.

Oplevelsen som vi ønsker spillerne skal få ud af dette spil, er en fornemmelse af konstant spænding når brikkerne flyttes, da hvert træk kan få store konsekvenser, og totalt ændre på både din og modstanderens plan.

læs mere på vores hjemmeside www.stakit.info