Måneds-kontaktlinser – Et billigt og populært valg

Date Added: August 20, 2015

Author: Poul Simonsen

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge 1-dags kontaktlinser, døgn-kontaktlinser eller måneds-kontaktlinser? Mulighederne som kontaktlinsebruger er i dag mange. Det betyder, at når din alder, dit syn, din økonomi og dine behov forandrer sig, kan du altså skifte til den type kontaktlinser, der passer til dig lige nu. Måneds-kontaktlinsen er et godt bud til dig, der er på udkig efter billige kontaktlinser, som samtidig er nemme at rengøre og sikrer en god øjensundhed.

Hvad er måneds-kontaktlinser?
Som navnet også antyder, kan du bruge måneds-kontaktlinsen i op til én måned, hvorefter du smider den væk, og udskifter den med en ny, frisk kontaktlinse, som du så igen kan bruge i op til én måned. Afhængig af typen skifter du kontaktlinserne ud hver 14. eller 30. dag. Du tager dem i om morgenen og tager dem ud igen om aftenen, hvorefter du rengør og desinficerer dem, inden du går i seng, så de er klar til brug igen næste morgen.

Lave priser og god øjensundhed
Set fra et økonomisk perspektiv er måneds-kontaktlinser et fordelagtigt valg. De findes nemlig i mange overkommelige prisvarianter, og da de kan bruges igen og igen, er prisen på dem forholdsvis lav. Det store udbud med både enkeltstyrke og flerstyrke sikrer, at du kan finde en variant til de fleste synsfejl. Den regelmæssige udtagning og isætning af kontaktlinserne sørger for, at øjet får perioder med ”frisk luft”, hvilket er godt for øjensundheden, og samtidig er håndteringen og rengøringen af måneds-kontaktlinserne faktisk ganske nem og hurtig at klare.

Sådan håndterer og rengør du måneds-kontaktlinser
Måneds-kontaktlinserne skal tages ud og rengøres med kontaktlinsevæske hver aften, hvilket ikke er specielt svært eller tidskrævende. Du vasker og tørrer først dine hænder grundigt, hvorefter du placerer kontaktlinsen i håndfladen, og gnider begge sider af kontaktlinsen med lillefingeren sammen med et par dråber linsevæske. Derefter skyller du kontaktlinsen med væsken og lægger den i etuiet, inden du til sidst fylder etuiet med linsevæske og sætter låget på. Når du er omhyggelig med rensningen, fjerner du stort set alle urenheder fra kontaktlinsen. Efter en måned skal du dog udskifte kontaktlinserne, uanset om du har brugt dem hver dag eller ej.

Få kvalitet til super skarpe priser i Synoptik
I Synoptik finder du mange forskellige typer 14/30-dags kontaktlinser i forskellige prisklasser og med forskellige egenskaber. Uanset hvilke kontaktlinser, du vælger i Synoptik, er du altid garanteret kvalitet til super skarpe priser. Beregn prisen på dit nye kontaktlinseabonnement – så får du et hurtigt og overskueligt overblik over, hvad din foretrukne type kontaktlinse koster om måneden. Alle Synoptiks kontaktlinseabonnement er kendetegnet ved at give dig en række unikke kundefordele, som eksempelvis 25% rabat på alle glas, stel og solbriller, frit skift af kontaktlinsetype og styrke samt Danmarks største udvalg af kontaktlinser.