Brillestel fra de kendte brillemærker

Date Added: August 31, 2015

Author: Adam Bendtsen

Uanset om din stil er klassisk eller moderne, farverig eller nedtonet, sporty eller business, kan du altid finde et brillestel, der fuldstændigt matcher dit look i det store udvalg af både klassiske modeller og sæsonens største trends fra de mest populære og fashionable brillemærker som blandt andre Gucci, Marc by Marc Jacobs og Tommy Hilfiger.

Gucci – glamourøs, italiensk luksus

Selvom mange nok mest forbinder Gucci med eksklusive læderhåndtasker og solbriller til kvinder, er det italienske modemærke også en af de fremmeste producenter af almindelige brillestel til både mænd og kvinder. Stilmæssigt læner brillekollektionen sig tæt op ad det karakteristiske Gucci-design, som er glamourøst og luksuriøst med tydelig inspiration i klassiske stel, der er blevet genfortolket i nye, mere nutidige udgaver. Udvalget af Gucci-briller byder både på oversized, kraftige stel i acetat-plastik og lettere stel i metal, og farvepaletten strækker sig fra mere afdæmpede varianter som sort, grå og brun til de mere iøjnefaldende og farvestrålende farver.

Marc by Marc Jacobs – ungdommeligt og banebrydende

Den britiske designer Marc Jacobs er en af nutidens mest indflydelsesrige designere, og han har med Marc by Marc Jacobs i høj grad været med til at definere modebilledet efter årtusindeskiftet med sit banebrydende og udfordrende design, som ikke blot slavisk følger tidens tendenser, men i stedet sætter helt nye standarder. Stilen er legende, let og til tider nærmest provokerende, og brillestel fra Marc by Marc Jacobs skiller sig ud og er anderledes, da både stænger og front ofte har specielle detaljer, nyskabende former og finurlige farver.

Tommy Hilfiger – amerikansk ”preppy”-stil

Da Tommy Hilfiger i midten af 1980’erne gjorde sit indtog i modeverdenen, proklamerede de kækt, at de inden længe ville dominere mandemoden. Og det kom de i den grad til i løbet af slut-80’erne og 90’erne, hvor brandet med sin ærkeamerikanske stil, der beskrives som ”preppy”, og som er stærkt inspireret af de amerikanske college-skoler, friske farvekombinationer og klassiske former. Brillestel fra Tommy Hilfiger er klassiske i deres udformning, elegante i udtrykket, byder på lyse farver kombineret med mørk bordeaux og tern i flere farver, og det store sortiment spænder vidt og appellerer både til den yngre og den mere modne målgruppe.

Find din brille blandt mange kendte mærker i Synoptik

I Synoptik finder du altid et stort udvalg moderigtige briller fra mange skandinaviske og internationale brands. Udover Gucci, Marc by Marc Jacobs og Tommy Hilfiger består udvalget af brillestel fra blandt andre Burberry, Saint Laurent, Hugo Boss, Björn Borg, FuZion og Gant. Er du i tvivl om, hvilken type brille, der passer bedst til dig og dit look, finder du i alle Synoptiks butikker brillestylister, der er uddannet i samarbejde med Dennis Knudsen, og som kender alt til tidens trends, farver og de nyeste brillestel.

Kig forbi din lokale Synoptik butik, så hjælper vi dig med at finde det brillestel, der klæder dig bedst.