Sådan finder du den rette solbrille til din aktive livsstil

Date Added: May 3, 2016

Author: Egon Larsen

Du kommer løbende på landevejen på en varm forårsdag, og solen ligger lavt på himlen. Du får solen i øjnene, så du kniber øjnene sammen, og du kan ikke se vejen foran dig ordentligt. Du bruger dine øjne til at orientere dig, og solbriller beskytter dine øjne og området omkring øjnene. De hjælper dig med at performe dit bedste, da du slipper for at skulle tænke på irriterende genskær samt vind og dyr i øjnene. De rigtige solbriller sørger for, at du ser det hele klart og tydeligt – både på løbestien, landevejen og vandet.

En aktiv livsstil kræver de rette solbriller

Hvis du har en aktiv livsstil, kan et par solbriller være en god ide. Det er ikke kun om sommeren, at du bør bruge solbriller – du bør faktisk bruge dem året rundt. Når du er udenfor, bliver dine øjne nemlig udsat for bl.a. UV-stråler, støv, sne, vind og genskær.

Vi bruger vores øjne til at orientere os, og lige præcis derfor er solbriller et yderst vigtigt stykke udstyr. Især hvis du har en aktiv livsstil, da du ofte befinder dig udendørs. Den perfekte solbrille til den aktive afhænger af, hvilken sport og aktivitet du dyrker – du kan også få solbriller med styrke.

Bruger du solbriller til løb og andre sportsgrene, er der mange fordele. Du kniber ikke øjnene sammen, du undgår røde og irriterede øjne, da du ikke får vind i øjnene. Du får heller ikke fremmedlegemer i øjet, og du kan se, hvor du løber/cykler/sejler, så du undgår skader.

Solbriller til løb, cykling og ski

Solbriller har flere funktioner end beskyttelse af øjet og området omkring øjet. De øger også din sigtbarhed, så du kan ramme bolden eller undgå huller. Mange er ikke klar over, at farven på glasset har en stor betydning. Farven har dog ikke noget at gøre med, hvor meget UV-stråling de fjerner.

De rigtige solbrilleglas til løb, cykling, skisport m.m.:

  • Grå glas – er især velegnet til cykling og løb.
  • Grønne glas – en perfekt allround glasfarve. God hvis du dyrker forskellige sportsgrene.
  • Polariserende glas – velegnet til skisport og sejlads.
  • Lilla/gul-orange glas – optimale til golfspillere.

Sollys reflekteres tilbage til dit øje fra alle overflader. Det betyder, at bl.a. vand, sne, fortovet og asfalten gør sollyset mere intenst, når det spejles. Hvis du ikke bruger solbriller, kan øjet blive irriteret, og det kan også begrænse dit udsyn.

De rigtige solbriller øger dit golf-handicap

Når du spiller golf, er der flere forhold, som du ikke er herre over. Disse forhold kan have en betydning for dit syn, når du er på greenen. Ser du ikke optimalt, kan det betyde, at du kompenserer med kroppen på en uhensigtsmæssig måde. Det kan i værste fald betyde, at du overbelaster fx din nakke eller albue.

Der kan være flere udfordringer for dit syn på golfbanen. Det kan være svært at følge en lille bold i blændende sol eller flakkende skygger. Den rigtige farve i solbrillen gør dig i stand til at se den hvide bold i solen samt i landskabets kontraster og konturer – du mister aldrig bolden af syne.

Golfspillere går ofte ude i længere tid, når de spiller. Det kræver solbriller, som giver 100 % UV-beskyttelse – også i gråvejr. Solbrillerne kan fås med styrke, så du altid har et skarpt syn.

Lad optikeren finde dine solbriller

Der er mange solbriller at vælge imellem, og det kan være svært at holde styr på de forskellige materialer og glastyper. Du er derfor altid velkommen til at besøge din lokale Synoptik-butik, hvis du har spørgsmål om solbriller og solbrilleglas ifm. sport.

Synoptiks brillestylister er klar til at hjælpe dig med rådgivning, så du kan træffe det helt rigtige valg. Brillestylisten giver dig altid kompetent rådgivning og ærlige meninger.

Vil du gerne prøve solbriller med styrke eller sammenligne de forskellige typer glas til solbriller, så bestil tid til en Certificeret Synsprøve. Så kan du få de helt rigtige solbriller med styrke, og vores specialuddannede optikere står altid klar til at hjælpe dig.

Synoptik har som den eneste optikerkæde i Danmark en synsprøve, som er certificeret af Dansk Standard. Det betyder, at du altid får høj kvalitet og ens standard i alle Synoptik-butikkerne.