Et aktivt liv – uden stress?

Date Added: July 2, 2008

Author: Tomica Rajovic

Mange mennesker oplever, at de 24 timer et døgn har at byde på, simpelthen ikke rækker til alle de ting, der skal nås. Arbejdet stjæler mange timer om dagen, børnene skal passes, der skal laves mad, vaskes tøj, redes senge, gøres rent, pudses vinduer – listen er lang, og intentionerne er gode. Men det lykkes ikke altid at nå de mange ting, man gerne vil og bør nå. Der er ikke tid til at lege med børnene eller spise en lækker middag med nogle gode venner. I stedet går alt op i sure pligter, og man bliver træt og mut. Og så dukker stressen op.

Når travlhed bliver til stress
Stress rammer dér, hvor den almindelige travlhed pludselig bliver uoverskuelig. Puls og blodtryk stiger, samtlige muskler i kroppen spændes, og det bliver umuligt at slappe af. De ting, der før var svære at nå, virker nu helt uoverkommelige, og det er svært at være andet end træt og udkørt. Det går ud over familien, og den sparsomme tid man har sammen er pludselig ikke hyggelig længere.

Heldigvis er vi de senere år blevet meget mere opmærksomme på, at der er rigtig mange ting, man selv kan gøre, for at undgå at blive ramt af stress. Vi er blevet bedre til at skære ned på de daglige opgaver, og sortere de ting fra, som godt kan vente til dagen efter. Og så er vi blevet bedre til at uddelegere, i stedet for at forsøge at nå det hele selv. Det kan blandt andet mærkes hos landets rengøringsfirmaer, som gerne giver en tiltrængt hjælpende hånd ude i de private hjem.

Rengøringshjælp
Direktør Tomica Rajovic fra servicefirmaet TR Gruppen fortæller, at de gennem længere tid har taget rengøringstjansen i mange private hjem landet over, og at der er mange grunde til, at folk ønsker hjælp til rengøring – hovedrengøring.

Tomica gør også opmærksom på, at en af grundene til, at mange er nervøse for at få rengøringshjælp er, at folk føler det som endnu en stressfaktor, at man aldrig ved, hvem der kommer og gør rent i ens hjem fra gang til gang. Det har de taget konsekvensen af hos TR Gruppen, hvor det altid er den samme medarbejder der gør rent i de samme hjem.


“Lige gyldigt om det drejer sig om hver uge, hver anden uge eller bare en gang om måneden, så sender vi altid den samme medarbejder af sted,” forklarer Tomica. “På den måde kan vores kunder være sikre på, at der kommer én de kender, og de behøver ikke bekymre sig om, at der kommer en ny hver gang.”