10 indretningstips til dit hjemmekontor

Date Added: September 14, 2009

Author: Karina K. Bach-Sørensen

10 indretningstips til hjemmekontoret.

Gør hjemmekontoret til dit yndlingsrum. Har du indimellem brug for at arbejde hjemmefra, så indret et lækkert hjemmekontor, som både er praktisk, men også rart at opholde sig i, hvor du kan slappe af, blive inspireret og nyde dit arbejde. Du får her 10 tips til hvordan du indretter et funktionelt og tjekket hjemmekontor.

1. Arbejdsbordets placering. Dit arbejdsbord er bedst placeret, så du ikke sidder med ryggen til døre, trappeopgange eller vinduer, da det kan virke forstyrrende på din koncentration, når disse områder er udenfor dit synsfelt

2. Placering af arbejdsbordet direkte ved vinduet kan også være uhensigtsmæssigt, hvis der er sol i dagtimerne, da det skarpe sollys kan gøre øjnene trætte og overanstrengte

3. Et arbejdsbord skal helst have en vis størrelse, hvis rummet og pladsen tillader det, så der er plads at lægge fra på

4. Belysning. Lyset ved arbejdsbordet skal helst komme fra flere lyskilder, så der ikke dannes skygger, når mørket falder på. Er du venstrehåndet skal den vigtigste lyskilde være placeret til højre for dig, og omvendt hvis du er højrehåndet. Derved undgår du, at din hånd danner skygger, når du skriver

5. Sørg for at arbejdsbord og stol har den rigtige højde. Du skal kunne sidde rank og afslappet og med armene i en vinkel på min. 90 grader og fødder, der hviler på gulvet. Brug evt. en lille fodskammel, hvis fødderne ikke kan hvile på gulvet

6. Hold orden. Ha’ kun de ting eller mapper til at stå fremme, som du bruger ofte. Gem resten væk bag lukkede skabslåger

7. Der vil typisk være mange ledninger ved en arbejdsplads. Brug en elspareskinne og skån miljøet. Rul ledningerne pænt sammen eller endnu bedre: gem dem væk i en kabelbakke. Løsthængende ledninger ser frygteligt rodet ud.

8. Opbevaring. Gode opbevaringsløsninger er vigtige. Et kontor kommer nemt til at se rodet ud, og rod er ikke godt for hverken koncentrationen eller motivationen. Vælg samtidig opbevaringsløsninger, som er med til at understrege stilen i rummet og skabe den rette stemning

9. Kan du lide den moderne barok- og rokoko inspirerede stil? Hent inspiration og gode ideer til styling af dit hjemmekontor med svungne linjer og barokkens dekorative detaljer og skabe en stemning, der både er inspirerende og motiverende for dit arbejde. Læs mere her om styling af dit hjemmekontor i barok stil

10. Glem ikke de grønne planter eller friske blomster. De skaber ro … og glæde J

God arbejdslyst!