Varmepumper priser

Date Added: November 15, 2013

Author: Jens Petersen

Varmepumpe priser er svingende, afhængig af hvilken type af pumpe du vælger til din bolig. Og der er flere ting, du bør være opmærksom på, når du skal vælge varmepumpe.

Flere forskellige varmepumper

Der findes flere forskellige typer varmepumper, og hver varmepumpe har sine fordele. Varmepumpe-priserne afhænger af, hvilken type pumpe du vælger, samt hvilket mærke varmepumpen har. Derfor kan det være en fordel at have fastlagt et budget over, hvor meget du cirka regner med at kunne købe varmepumpe for.

De mest populære varmepumper er luft til luft varmepumper, luft til vand varmepumper og jordvarmepumper. Prislejet for disse varmepumper er højest for jordvarmepumperne, som til gengæld også er den type pumpe, der giver de største økonomiske besparelser.

Alle boliger kan få en varmepumpe

Selvom der oftest tales om energivenlige tiltag ved nybyg, passer varmepumper til alle huse. Det mest hensigtsmæssige er dog, at dit hus er godt isoleret, før varmepumpen installeres, da du ellers ikke vil opnå den samme effekt og de samme besparelser.

Vælger du en luft til luft varmepumpe, der oftest er den billigste af varmepumperne, passer denne type bedst til små huse. Også derfor bruger langt de fleste luft til luft varmepumperne til fritidshuse eller sommerhuse. Men luft til luft varmepumperne kan dog sagtens installeres og bruges til helårsboliger som supplement til boligens andre varmekilder, eller man kan vælge at installere flere luft til luft varmepumper i huset.

Prisen for jordvarmepumper er typisk de højeste. En jordvarmepumpe kan modsat luft til luft varmepumpen bruges som boligens eneste varmekilde. Jordvarmepumpen kræver dog, at man har en forholdsvis stor have, hvor slangerne til pumpen kan blive gravet ned. Jordvarmepumpen er den mest effektive og den kraftigste af pumperne, og varmen fra pumpen kan både bruges til at opvarme bolig og brugsvand.

Hvis man ikke ønsker at få gravet hele sin have op for at få lagt slanger til et jordvarmeanlæg, er en luft til vand varmepumpe et rigtig godt alternativ. Luft til vand varmepumpen er billigere end jordvarmepumpen, og kan ligesom sin lidt dyrere storebror også bidrage til at opvarme både bolig og brugsvand. En luft til vand varmepumpe giver den største besparelse, hvis man har vandbåren gulvvarme grundet lav fremløbstemperatur.

Hvad er dit behov?

?

Priser på varmepumper er derfor et vidt begreb, og det bedste, du kan gøre, er at klarlægge, hvilke behov du har, og hvor stort dit forbrug er. Herefter er det en fordel at tale med eksperter på området, som vil kunne guide dig til at gøre det bedste køb, så du får mest muligt ud af din nyindkøbte varmepumpe. Du kan læse meget mere om varmepumper hos OK-Varmepumper