CMS systmer bliver mere og mere populære

Date Added: December 9, 2010

Author: Peter Christoffersen

CMS systemer bliver mere og mere populære iblandt danske virksomheder, hvilket især skyldes, at sådanne systemer gør det nemt og overskueligt at oprette og styre forskellige former for informationer på blandt andet hjemmeside og intranets. Mange danske virksomheder med speciale indenfor IT har taget denne udvikling til sig, og tilbyder nu integrerede CMS hjemmesider, som nemt og fleksibelt gør det muligt at design og opdatere hjemmesider som man lyster.

Et Content Management System er som navnet antyder, et system der er designet til at styre indholdet på en given hjemmeside. Et CMS system bruges for eksempel til at styre det man kan se og læse på en hjemmeside som har sådan et system tilknyttet, og et CMS system gør det endvidere nemt at ændre i dette indhold. Et CMS system gør det derudover muligt, at skabe meget dynamiske hjemmesider, i modsætning til de mere statiske hjemmesider, som er skabt igennem HTLM koder. En hjemmeside der er baseret på et CMS system adskiller simpelthen design og tekst, hvilket gør det muligt at styre indholdet af en hjemmeside uden at have et forudgående kendskab til programmering. Det er summen af alle disse faktorer der gør, at CMS systemer er blevet mere og mere populære iblandt danske virksomheder.

En artikel fra Berlingske Tidende afslører, at efterspørgslen efter CMS hjemmesider er så høj, at mange danske virksomheder har haft svært ved at finde udviklere der har tid og mulighed for at implementere et CMS system på deres hjemmeside. Morten Birch Heide-Jørgensen, der er bestyrelsesmedlem i Drupal Danmark, udtaler i den forbindelse, at ”hvis vi ikke snart får flere folk med forstand på Drupal. Så kommer der jo en situation, hvor firmaer, der leder efter CMS, siger: ”jamen, hvis vi skal kæmpe for at finde udviklere, så vil vi hellere vælge et andet system”.

Drupal er en af de mest populære CMS systemer på markedet i dag, sammen med CMS systemer såsom CMS Made Simple og Typolight. Alle disse systemer har den fordel, at de er baseret på open-source software, hvilket betyder, at programmerne ligger til fri afbenyttelse på internettet. Det har derudover også den fordel, at mange forskellige udviklere videreudvikler disse systemer, hvilket betyder, at der jævnligt kommer nye og bedre tilføjelser til disse systemer på markedet.

Der er ingen tvivl om at en CMS baseret hjemmeside er vejen frem for danske virksomheder. Spørgsmålet er så bare, om efterspørgslen efter sådanne ydelser kan imødekommes af dem som udbyder sådanne hjemmesider.