De dyre drenge i budgettet er svære at regne ud

Date Added: August 9, 2012

Author: Anette

Det er egentlig ret selvmodsigende, at nogle af de største poster på vores daglige budget er så indviklede, at vi ikke har en jordisk chance for at gennemskue, hvad vores hård optjente penge egentlig går til.

Disse dyre, men fuldstændig uforståelige poster er ting som gas, el, vand og varme. Hver måned, kvartal eller hvert halve år får vi tilsendt massevis af rudekuverter fra vores elselskab og des lige. Disse kuverter byder altid på en lange række af tal, der ville give selv en svagt ordblind mareridt.

Det er nemlig ikke muligt for en person med en gennemsnitlig matematisk begavelse på nogen måde at regne ud, hvad det er, selskabet har regnet ud. Derfor betaler langt de fleste også blidt deres regninger uden at stille spørgsmålstegn til alle de ekstra mellemregninger, der figurerer på fakturaen.

Desværre forholder det sig sådan, at der kan snige sig udgifter ind på dine regninger, som du i virkeligheden ikke skulle betale. Måske er der sket en fejl, eller også køres der efter det gode gamle går den så går den-princip.

Om der er luskede tanker bag forvirringen, det er ikke til at vide, men hvis du vil være sikker på ikke at blive snydt, kan det være en rigtig god idé, selv at undersøge priserne hos de forskellige udbydere, så du er sikker på at få den bedste og billigste løsning. Selv fandt jeg fx den billigste fyringsolie hos Q8, hvor de på deres hjemmeside oveni købet har en super nem udregningsfunktion.