Reparation af bilen – hvad kan du selv gøre?

Date Added: November 22, 2013

Author: Peter Madsen

Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at skulle sende bilen på værksted. Har du selv en smule forstand på biler, er der dog nogle ting, du selv kan foretage dig af reparationer, imens du bør overlade andre reparationer til en mekaniker.

Gør det selv eller på værksted

Er uheldet ude, og bilen gået i stykker, er det ikke alle, som besidder evnen til at kunne reparere bilen selv. Nogle ting kan du med lidt snilde selv lære at udføre, imens andre reparationer kræver faglig kunnen, og nogle ting også det rette udstyr, værktøj og maskiner.

Mange vælger selv at stå for påfyldning af olie og skift af pærer mv., men på mange nyere biler kræver det ofte nyere former for udstyr at skifte selv de mindre dele, som bilejere i ’gamle dage’ selv kunne skifte. Hvis du har lidt fingersnilde, kan du også sagtens selv skifte olie og oliefilter på bilen. Ligesom du også selv kan stå for at skifte imellem vinterdæk og sommerdæk. Dog behøver du et værksted til at afbalancere dine dæk, hvis de er nye, eller du oplever rystelser, larm eller lignende.

Hvis det er en større skade, bilen har været ude for, bør du få et værksted til at kigge på det. Det samme gør sig gældende, hvis der er tale om nogle former for kosmetiske skader på bilen, som hvis du fx har haft et uheldigt møde med kantstenen og har fået grimme ridser, skrammer eller måske endda buler i dine fælge. Mange tyer straks til at købe nogle nye fælge, men rent faktisk kan du få repareret dine fælge, så de bliver så fine som nye, hvilket er en fordel, hvis du fx er glad for dine fælge, eller man ikke længere kan købe modellen. Det er dog ikke alle mekanikere, der tilbyder reparation af alufælge

Valg af værksted

Hvis du ikke har nogen former for serviceaftaler eller reparationen ikke er dækket af en garanti eller reklamationsaftale, kan du frit vælge imellem autoværksteder. Det betyder, at du har mulighed for at sammenligne priser fra de forskellige værksteder, men også at du kan vælge et værksted, som rent praktisk passer bedst til dig, fx i form af afstand enten i forhold til din bopæl eller din arbejdsplads.

?

Der er naturligvis fordele og ulemper ved at vælge et ”mærke”-værksted. Priserne er ofte en smule dyrere sammenlignet med priserne på et almindeligt autoriseret autoværksted, men til gengæld kan du være sikker på, at mekanikere på et mærkeværksted er specialuddannet i netop din bil. Læs mere omkring hvor du kan få hjælp til reparation af alufælge hos Mekopartner.