Perfom bedre til jeres konference

Date Added: August 1, 2015

Author: Claus

Hos Firmateambuilding arbejder vi aktivt med at skabe de rigtige rammer for afholdelse af konferencer og møder. Det er en arbejdsopgave, der er eftertragtet, fordi firmaer er blevet mere opmærksomme på den visuelle kommunikation, som indretningen af deres konference- og mødelokaler afgiver. Hvordan vi indretter vores firmalokaler har en helt afgørende betydning for det arbejde, der kommer til at blive udført, og de relationer og indtryk, der knyttes. Den rette indretning af arbejdspladsen, konference og mødelokaler giver positive resultater, og virksomheder forsøger i stigende grad at opnå et samspil mellem virksomhedens identitet og lokalets funktion. Man oplever i højere grad at virksomheder forsøger, at strukturere adfærd og interaktion mellem mennesker – og bruger indretning af rum til at fortælle en subtil, men vedvarende fortælling om værdier, aktiviteter, prioriteringer og hierarkier. Den viden kan man bruge konstruktivt og strategisk i forhold til arrangering af konference, møde og anden arbejdspladsindretning. Prøv at forestille dig et almindeligt, skrabet kontorlokale med et skrivebord, en stol, en reol, en stueplante og et vindue. Væggene er helt hvide og bare. Sådan et lokale og denne form for indretningsdesign har et bestemt formål, og en tænkt indvirkning på personen, der skal arbejde i det rum. Idéen ved sådan et rum er, at personen, der skal arbejde der, kan sætte sit eget personlige præg på rummet. Samtidig er pointen, at man ikke generes af forstyrrende elementer. Der skal være arbejdsro, fordi personen skal jo være produktiv. Gør man mere ud af sine kontorlokaler kan rummet gøre det nemmere for medarbejdere at identificere sig med virksomhedens vision og værdier i det daglige. Der er desuden en korrelation mellem den værdi, der investeres i lokalet, og det udbytte virksomheden får. Når der afholdes en konference, så er firmaets renommé på spil, og mange er begyndt at udstyre deres møde- og konference lokaler med lys og lyd for at skabe en særlig stemning, der skaber en situation, hvor gennemslagskraften af hvad vi kommunikerer bliver styrket. I vores kultur er der en særlig fokus på performance, og vi hylder og hædrer ikoner i kraft af deres evne til at optræde og begejstre eller forundre os. Selvom mange glemmer at tænke over det, så er et mødelokale eller en konference et fysisk rum, hvor der skal præsteres. Taleren skal performe og virke overbevisende. Hvis man kan få hele lokalets opmærksomhed, så er man godt på vej til at stå i en gunstig taleposition, og her er tricket at lys og lyd sætter spotlight på de formelle rammer omkring konferencen eller møde, og rent psykologisk bliver vi mindet om, at vi skal lytte. Fordi hjernen registerer at det er en performance pga. lys- og lyd, der indvirker på artefaktniveau. Vi kan hjælpe dig med planlægningen og opsætningen af jeres konference eller mødelokaler, så at de rette resultater opnås.

Se mere på: Konference