Organisationsdesign – skab den rigtige struktur til din forretning

Date Added: November 21, 2013

Author: Dan Grevelund

Organisationsstrukturen definerer rammerne for ledelse og dermed også rammerne for vækst. Virksomhedens organisationsstruktur skal passe til forretningsmodellen for at skabe de bedste betingelser for vækst. Det er vigtigt, at de mange beslutninger, som en organisationsstruktur bygger på, tages ud fra klare forretningsmæssige kriterier. Væksten hæmmes i mange virksomheder af, at man forsøger at få organisationsstrukturen til at passe til de mennesker, der er ansat, frem for at designe organisationsstrukturen med afsæt i strategien og først se på den optimale bemanding bagefter.