Snegl skyld i juridiske problemer for Frankrig

Date Added: October 15, 2008

Author: Nora Zavalczki

Når man tænker på at studere lovgivningen, fremkalder tanken som regel billeder af utallige timer, der bruges på at læse “tørre” sager i en stille og trist atmosfære. For nylig kom jeg dog til at åbne en lovbog for begyndere på det lokale bibliotek, og til min store overraskelse opdagede jeg, da jeg havde bladret nogle sider igennem, at nogle af de skelsættende sager ikke kun var yderst interessante, men nogle gange også meget morsomme.

Navnlig én sag vakte min opmærksomhed. Selv om jeg oprindeligt havde til hensigt at låne en fransk ordbog, var det en henvisning til Frankrig, der fangede min opmærksomhed og fik mig til at læse videre. Det var sagen Donoghue mod Stevenson [1932].

Sagen lød, som følger: Fru Donoghue var på en lokal café sammen med en ven, som købte en flaske ingefærøl til hende. Fru Donoghue drak øllen færdig og fandt derefter resterne af en snegl på bunden af den uigennemsigtige flaske, og synet af sneglen gjorde hende fysisk utilpas. Fru Donoghue anlagde efterfølgende sag mod fabrikanten under henvisning til, at denne havde pligt til at sikre, at der ikke var fremmedlegemer i øllen.

Der blev kørt sag mod fabrikanten, men det er vigtigt, fordi afgørelsen understregede, at omsorgspligten er et naboprincip, som kan gøre en omsorgspligt gyldig mod nogen, som den skyldige part ikke har noget kontraktmæssigt forhold til, og hvis identitet han tidligere ikke var bekendt med. I denne sag blev Stevenson anset for at have haft omsorgspligt over for enhver, som kunne indtage hans produkt.

En lignende sag, nemlig sagen om Hedley Byrne & Co Ltd mod Heller & Partners Ltd [1963], udvidede princippet om omsorgspligt til også at omfatte ansvar for omsorgspligt i forbindelse med uagtsomt givne forkerte oplysninger samt den forud eksisterende pligt i forbindelse med uagtsom undladelse.

Da jeg havde læst de to overraskende fascinerende sager, genoptog jeg min oprindelige mission om at finde en fransk ordbog, da jeg havde et brev derhjemme, som skulle oversættes. Mine tanker vendte tilbage til loven, og mens jeg prøvede at huske reglerne for bøjninger af franske verber, grublede jeg over, hvor svært det må være at oversætte retssager til fransk.

Først var jeg overbevist om, at det ville være en forholdsvis nem opgave for en oversætter, men jeg kom hurtigt i tanke om, at de to lande har meget forskellige retssystemer og -principper. For at kommunikere principperne bag en sag, kræver det en forståelse af begge retssystemer og et højere niveau af fransk, end jeg havde. Den slags er det sikkert bedst at overlade til et oversættelsesbureau med speciale i juridisk oversættelse.

Jeg kunne huske, at fransk lov var akkusatorisk og byggede på romersk lov. Den er især kodificeret af den lovgivende forsamling og stammer hovedsageligt fra 1804, da Napoleon indførte “code civil”. Domsprincippet byggende på præcedens blev som regel vurderet som værende uforudsigeligt og bliver derfor ofte ikke fulgt. Dommere i Frankrig studerer til jobbet ved siden af deres karriere og bliver udnævnt, når de er kvalificeret.

Den britiske lov bygger derimod på domme, der gøres til præcedens, hvor denne præcedens som oftest er afgørende for domme i lignende sager i fremtiden. Dens historie går tilbage til 900-tallet, og vores dommere bliver kun udnævnt på opfordring efter at de har tjent som sagførere i mange år og har arbejdet sig op igennem retssystemet.

Da der skal tages højde for disse kulturelle forskelle i alle juridiske oversættelser, var jeg taknemmelig for, at jeg kun skulle oversætte et brev på to sider. Jeg tænkte tilbage på den oprindelige sag og undrede mig over, hvor meget besvær en enkelt snegl mon kunne være skyld i!

Artikelen er offret af Lingo24 oversættelsebureauer som tilbyder oversættelser i mange sprog og gratis nyttige udtryk på verdens mest talte sprog.