Grønlands største by

Date Added: August 26, 2012

Author: Anette

Som mange nok ved, hedder Grønlands hovedstad Nuuk på grønlandsk og Godthåb på dansk. Nuuk er også Grønlands største by, og har i omegnen af 16.000 indbyggere. Byen ligger placeret på den grønlandske vestkyst og ca. 240 kilometer syd for Polarcirklen, hvilket gør, at der aldrig er det, vi vil kalde sommer, i Nuuk – omkring syv gader i gennemsnitstemperatur i sommerhalvåret og minus otte i vinterhalvåret.

Med sin placering ud til Davids Strædet, der befinder sig mellem Grønland og Canada, har byen en storslået udsigt, og fordi den ligger placeret inderst i en bugt, skånes byens borgere samtidig for de voldsomme vejrforhold, der præger havene omkring Grønland.

Nuuks midtby er vokset ud fra den gamle kolonihavn og skulle med sine gamle fiskerhuse og hyggelige stemning virkelig være et besøg værd. Hvis man er afhængig af grønne områder skal man lige være opmærksom på, at parker osv. ikke er at finde i den grønlandske hovedstad, da denne befinder sig nord for trægrænsen i det arktiske miljø.

Som enhver anden hovedstad er Nuuk fyldt med kultur og byder således både på kunstudstillinger, teater og rockkoncerter. Så selvom – og måske lige præcis fordi – Nuuk på mange måder adskiller sig fra andre hovedstæder og storbyer, som fx Englands, Frankrigs og Danmarks, er det et yndet rejsemål for mange kultur- og naturinteresserede gæster fra hele verden.

Og trods sin særlige, geografiske placering, er det ret enkelt at komme til Grønland fra fx København. Flybilletter direkte til Grønland kan du bestille hos Air Greenland.