Forårshøfeber – sådan håndterer du dine kontaktlinser

Date Added: April 29, 2016

Author: Joachim Andersen

Solen titter frem, fuglene kvidrer og temperaturen er skøn. Det lyder dejligt, men det er ikke alle, der nyder forårets komme. Ifølge Astma-Allergi Danmark oplever op mod 1 million danskere ubehag i løbet af foråret pga. høfeber og allergi, og mange skifter derfor kontaktlinserne ud med briller i forårsmånederne. Det er dog slet ikke nødvendigt, da du som kontaktlinsebruger sagtens kan bruge kontaktlinser i pollensæsonen, hvis du sørger for god hygiejne, og ellers følger de gode kontaktlinseråd. Bruger du ikke allerede 1-dags kontaktlinser, kan det være en god ide, at du skifter kontaktlinsetype i forårsmånederne. Gør du dette, kan du bruge dine kontaktlinser hele året rundt – med minimale gener.

Sådan bruger du kontaktlinser under pollensæsonen

Mange glæder sig til foråret med stigende temperaturer og flere solskinstimer. Sådan er det dog ikke for alle, da vejrets skiften er skyld i, at op imod hver femte dansker lider af nys, snøft og øjne, som løber i vand, pga. forårshøfeber. Mange kontaktlinsebrugere skifter derfor kontaktlinserne ud med briller.

Du kan faktisk godt bruge kontaktlinser, selvom du har allergi, hvis du husker at tage dine forholdsregler og være opmærksom på en række ting. Først og fremmest skal du vaske hænderne, inden du rører ved området omkring øjnene. Det fjerner eventuelle pollenrester på dine hænder.

Lider du af kraftig høfeber eller pollenallergi, kan solbriller være en god ide sammen med dine kontaktlinser. Solbrillerne beskytter nemlig godt mod pollen.

Forårshøfeber – brug 1-dags kontaktlinser

Hvis du ikke allerede bruger 1-dags kontaktlinser, kan det være en rigtig god ide, mens allergien er på sit højeste. Det kan blandt andet være gavnligt, da de kan være med til at lindre symptomerne, da du derved hele tiden vil have friske kontaktlinser i øjnene.

1-dags kontaktlinser kan på den måde være med til at reducere symptomerne. Kontaktlinser i sig selv kan også fungere som et værn mod pollen for øjet. Flere undersøgelser viser også, at det er fugtafgivende 1-dags kontaktlinser, der giver dig de bedste resultater.

Når du blinker med øjnene, beskyttes og renses øjet løbende. Flere af de moderne 1-dags kontaktlinser udløser automatisk en lille smule fugt, når du blinker. Det kan være med til at reducere generne fra forårshøfeberen betydeligt.

Gode råd om allergi, høfeber og kontaktlinser

Når pollen rammer luften i løbet af foråret, oplever flere ubehag med deres kontaktlinser. Her er fem gode råd til dig, der har allergi og bruger kontaktlinser:

  • Brug evt. anti-histamin øjendråber mod allergi, samtidig med at du bruger dine kontaktlinser. Øjendråberne skal dog være godkendt til kontaktlinser.
  • Hvis du bruger en væske uden konserveringsmiddel, er der minimal risiko for reaktion.
  • Undgå at klø i øjet, mens du har kontaktlinser i. Det gør ofte symptomerne værre.
  • Anvend evt. saltvandsdråber i løbet af dagen, hvis ubehaget bliver for stort.
  • Skift til 1-dags kontaktlinser under allergiperioden, da du derved opnår optimal hygiejne.

Hvis du følger disse råd, vil du opleve, at dine gener i forbindelse med bl.a. forårshøfeber vil være færre og mildere.

Synoptik – gode råd om kontaktlinser i allergisæsonen

Hvis du har et kontaktlinseabonnement hos Synoptik, kan du frit skifte mellem styrke og type. Det betyder, at du altid har de rigtige kontaktlinser til din aktuelle situation. Du kan evt. bruge 14/30-dags kontaktlinser uden for allergisæsonen, og 1-dagskontaktlinser når der er masser af pollen i luften.

Find din nærmeste Synoptik her, så står vores autoriserede optikere klar til at hjælpe dig med at finde det perfekte kontaktlinse-match til dig. Som de eneste på markedet er vores kontaktlinsetjek certificeret af Dansk Standard. Det betyder, at du altid får god service, samtidig med at det også er en garanti for vores målingers høje kvalitet – i alle Synoptik-butikker.