Glæd dit barn med en gyngehest

Date Added: January 24, 2014

Author: Cecilie Boss

Jeg har egentlig ikke før tænkt over, hvorfor børn skulle have sådan noget legetøj som gyngeheste. For mig at se, har de bare altid været noget legetøj, der fyldte ret meget, og ofte stod i vejen. Men jeg vil faktisk indrømme, at efter jeg har fået børn, så ser jeg lidt anderledes på tingene. Især efter seneste weekend, hvor mit barn var blevet passet hos mine forældre, og hvor de havde købt en gyngehest. Først der gik det op for mig, hvor glad et barn kan blive for at gynge, og det er faktisk rigtig fedt, at barnet kan underholde sig selv for en lille stund. Det kan nok ikke komme bag på nogen, at det er lidt befriende at kunne sætte sit barn fra sig, uden at skulle holde så meget øje med det. Så kan de sidde der og vugge frem og tilbage og hygge sig. Dér havde mine forældre faktisk knækket koden med den gyngehest, vil jeg sige! Nu står gyngehesten hos dem, men jeg tror at jeg køber en gyngehest til vores hjem om ikke så længe – det har tydeligvis sine fordele og står ikke kun og roder, som jeg jo først antog. Gad vide, hvad min mand ville mene om det?