Fif til tandbørstning af Tandlæge København

Date Added: September 21, 2015

Author: Tandlæge København

Er du sikker på, at du børster dine tænder godt nok både morgen og aften? I folkeskolen kom man til skoletandlægen og fik terpet på et gebis, hvordan man helt konkret skulle rokke tandbørsten frem og tilbage på hver eneste tand og tandkødet. De er de færreste der i deres voksne liv har fået samme undervisning. Vi burde jo egentlig få repeteret en grundig tandbørstning, for det er garanteret ikke mange, som børster på den måde vi lærte i folkeskolen. Når vi går til tandlæge, kan vi godt få små råd og vejledninger med på vejen, men det rækker jo ikke ned i detaljerne. Det er vores erfaring, at når mennesker får vist live eller forklaret hvordan en grunding rensning af tænderne burde være, bliver de også mere motiveret til at holde en god mundhygiejne. Derfor vil vi her motivere netop dig til at gøre dig umage hver dag med at holde bisserne rene.

Det første du skal sikre, er om du har en rigtig tandbørste. Vi er tilhængere af den elektriske tandbørste. Den har i mange år været hård at bruge for tandkødet, men der er langt om længe kommet mange forskellige børstehoveder på markedet. For eksempel med en blød børste til sensitiv tænder og tandkød fra Oral B. Vi anbefaler en blød børste altid uanset om det er på en elektrisk tandbørste eller en almindelig. Det skåner tandkødet meget mere. Hvis børsten bliver for hård kan det langsomt over tid skubbe tandkødet væk fra tanden og tandhalse vil blive blottet. Det betyder at du vil opleve isninger. Hvis dette er tilfældet allerede, så brug en meget blød børne eller baby børste og køb udelukkende tandpasta til sensitiv tænder. Når du børster tænderne med en elektrisk tandbørste skal du ikke bare skrubbe på tværs af alle tænderne. Men hold børsten stille på hver enkel tand, da tandbørste hovedet jo drejer rundt, så tanden bliver renere på denne måde. Tag tid til hver enkel tand, både foran og bagved og rundt om. Det behøver ikke at tage evigheder, for du vil hurtigt finde en god rytme. Tænderne er rene når de er helt glatte. Udvælge gerne et par gange om ugen, hvor du ved du vil have ekstra tid og giv så tænderne en dobbelt så lang børstning, så kan man nå helt til bunds i skidtet.

Brug tandtråd gerne hver gang du børster tænder. Det lyder måske af meget, men med de nye former for tandtråd med et håndtag på hver enkel stykke. går det meget nemmere og hurtigere at holde mellemrummene rene. I stedet for at gøre det meget grundigt et par gange i ugen, så gør det hurtigt både morgen og aften, så sikrer du madrester kommer ud og det modvirker også dårlig ånde. Hvis du vil supplere med mundskyl, så husk at skylle munden inden du børster tænderne i stedet for efter. Så undgår du at skylle alt fluor væk.

Hvis du børster tænder på denne måde og mindst 5 min hver gang, så vil du opleve at du får meget færre problemer i tænderne og meget mere ros af tandlæger. Hvis du skulle være uheldig alligevel at få et hul eller andet, så kan du som noget nyt hos Tandlæge København få 3 forskellige uforpligtende tilbud. Det er nemt og bekvemt.