Vigtigheden af et godt profil-billede

Date Added: March 29, 2010

Author: Morten Svenningsen

?

Som professionel fotograf lægger jeg altid meget mærke til folks profil-billeder på sociale netværk såsom facebook. Og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste. For det visuelle udtryk har stor betydning i vores hverdag.

Det skal selvfølgeligt være et nogenlunde vellignende billede, men det kan stadigvæk gøres på mange måder. Og vi vil jo alle gerne fremstå så godt som muligt! Hvis dit profil-billede er uskarpt kan du komme til at fremstå som sjusket. Hvis dit profil-billede er for klovne-agtig kan du fremstå som useriøs. Det kan selvfølgeligt være sjovt nok, men hvis folk vil vurdere dig som partner eller ny ansat forventer de jo nok lidt mere seriøsitet. Ingen vil være til grin ved at lære dig at kende. Modsat, hvis dit profil-billede er for seriøst kan du fremstå som uinspirerende og kedelig. Det duer jo heller ikke.

Det er nok ikke uden grund at man siger at “et billede siger tusind ord”. Et billede kommunikerer nemlig lynhurtigt et væld af signaler. Undersøgelser af hvor folk først kikker, når de ser på en hjemmeside, afslører at vores øjne igen og igen fanges af billeder. Især ansigts-billeder. Dit profil-billede er derfor med til at skabe det meget vigtige førstehåndsindtryk. Det er faktisk videnskabeligt bevist at det er umuligt for os ikke at danne et indtryk af mennesker ud fra første øjekast. Disse indtryk dannes indenfor de føste 30 sekunder, og det er ikke mange ord vi kan nå at læse på så kort tid. Men et billede kan lynhurtigt vurderes. Og når vi en gang har lagt os fast på en mening om en person, skal der rigtig meget til at ændre det.

Derfor er det vigtigt at du får taget et godt profil-billede. Det kan være svært at gøre selv, men der er ofte hjælp at hente i vennekredsen. Måske kender du en god amatør-fotograf? Men på trods af at et normalt portræt-billede virker utroligt enkelt, kan det være svært at få det til at se rigtig godt ud. Derfor vil jeg anbefale dig at overveje at få taget nogle professionelle profil-billeder. Det kan virkeligt være med til at give dig success i din online dating eller jobsøgning!

Jeg er selv professionel fotograf på Bornholm og har mit eget foto-studie i Rønne. Jeg vil meget gerne hjælpe dig til at få taget det perfekte profil-billede.