Damesko og børnesko

Date Added: May 18, 2010

Author: lisbeth

Sko er ikke bare sko! Hvert mærke har noget der adskiller det fra et andet. Det kan være pasform, design, hvad der er på vej og hvad der er hot lige nu. Vi vil gerne give dig et indblik i hvordan My Shoes, og hvorfor My Shoes har valgt nogle af de mærker vi forhandler online. Vi starter med damesko, længere nede på siden er alle vores drengesko og pigesko mærker.

Damesko:
Chie Mihara damesko bliver bare bedre og bedre. Først skulle kunderne lige vænne sig til de specielle runde snuder, men pasformen er i top og du kan have dem på hele dagen uden at få ømme fødder. De feminine damesko er svære at efterligne, de er virkelig unikke. Vi får flere og flere faste kunder kun til dette mærke, da pasformen som sagt er perfekt og så er de så smukke, at man bare må eje dem.

Marc by Marc Jacobs har en kæmpe målgruppe indenfor damesko. Kollektionen er så bred og speciel at alle ønsker hans sko. De er utrolig charmerende og man er aldrig i tvivl om at det er en Marc Jacobs sko eller støvle, ex muse ballerinaen med øjne og ører!. Vi er altid utrolig spændte på hans nye kollektion.

Ash er et nyt damesko mærke i butikken. De er rå med masser af nitter og sten men samtidig ret sexy. Der er flade sko, sko med kilehæl og høje hæle, prisen er god. Det er især svært om sommeren at finde flotte flade sandaler, men de her har nogle detaljer som fremhæver fod og anklel.
Stylesnob er et smart damesko mærke til meget små penge. I kender ballerinaerne i mange smukke farver som vi har hver sæson, sandalerne til ca. 250 kr. og denne sæson har vi købt nogle super flotte sko med hæle
D&G damesko er jeg helt vild med. Det er bare frækt og lækkert. Det oser af kvalitet og lækre detaljer. Der er ikke så mange butikker i Danmark, der fører mærket, så man kan have sine sko “i fred”.
Når mændene køber sko til deres kvinde, falder de altid for D&G, men det kræver så også, at man kan gå på lidt hæl for de er oftest fra 9 cm og opefter. Men til gengæld sidder hælen rigtig placeret, så man har en fin balance.
Bikkemberg damesko er en fantastisk opfindelse. Når jeg er på messe i Milano 8 – 10 timer om dagen har jeg altid Bikkemberg sneakers på. For det første er de fantastiske og have på (i samtlige timer), de er gode og ånde i (ingen sure tæer) og så er de ret smarte.

BØRNESKO: Pretty Ballerina er et helt nyt børnesko mærke her til foråret, Det er, som navnet angiver, ballerinaer og det kan vi slet ikke få nok af, piger i alle aldersgrupper er vilde med ballerinaer. Det skønne ved disse ballerinaer er, at butikken kan “designe” sin egen ballerina, selv sætte materialer og farver sammen på alle mulige måder.
Cherie børnesko er et af vores absolut bedste kvalitets mærker og derfor har vi haft det i over 10 år. Det er børnesko som aldrig skuffer. De er lidt mere klassiske, men pasformen til de meget smalle fødder, som tit kan være svære at finde, er altid perfekt. Skindet er blødt og lækkert og skoene er ligeledes produceret i Italien. Faktisk et af mine egne favorit mærker.
Naturino børnesko rigtig gode børnesko til både piger og drenge. Modellerne er søde og seje i alle aldersgrupper, helt ned til kravle sko til babyer og op til ca. str. 36 til både piger og drenge. Kollektionen er altid stor, så man kan vælge varieret fra sæson til sæson. Vi har mange kunder til kun dette mærke, fordi børnene er vokset op med Naturino. Der kommer jo mange nye børnesko mærker på banen hele tiden, men mange opfylder ikke kravene til kvalitet og pasform.
Bikkemberg leverer også børnesko og er vores sejeste mærke især til drengene. De har “knubber” under sålerne, så de ligner fodboldstøvler. De fleste drenge er aktive i frikvartererne og fritiden og det er meget vigtigt for dem, at skoene er seje og de kan løbe stærkt. Bikkemberg har en utrolig pasform og meget lækkert blødt skind, og mødrene kan lide dem! Pigerne har også fået øjnene op for de lækre sneakers, så det er faktisk vores bedst solgte mærke i butikken.
Hummel er et nyt mærke hos My Shoes, som vi tror rigtig meget på. De er retro i stilen og frække i farverne. Vi har desuden fået 1 model i 3 farver, som kun få butikker har fået lov til at købe. Det er til drengene i grøn, gul og lilla med duft!
Pom’ d api børnesko er jo helt skønne, specielt de små børnesko. De er franske og fine især til de helt små, specielt pigerne med blomster og andet sødt pynt. Men de har også seje sandaler til de større piger til gode priser og så har Pom’ d api en sko/støvle med snøre som er vores bedste starter sko nogensinde (når børnene skal have deres første sko). Den sidder perfekt og giver optimal støtte.

Puma er sports sko til en rigtig god pris. Især drengene er rigtig glade for dem og ind imellem kommer de med frække detaljer som guld, rød og sølv. Selvom det er sportssko er de også gode om efteråret fordi firmaet er begyndt at lave modeller med foer og goretex.

Tommy Hilfiger børnesko er meget klassisk, de har nogle søde sommermodeller i ballerinaer, sandaler og sneakers til rigtig gode priser, men vi syntes helt klart at de er bedst om vinteren og mest til pigerne med deres smarte langskaftede støvler med og uden foer.

PePe børnesko er lig med fantastisk pasform og kvalitet. De er piv dyre og stiger hele tiden i pris. Men pasformen med støtten i hælkappen er så god, at barnet aldrig kommer til at gå skævt i disse morgensko, og derud over er der skridsikre såler. De kommer i mange nye søde modeller hver sæson og vi har mange kunder, der kun ønsker disse. Det gælder også til de helt små, som lige har lært at gå. De skal ikke bruge kræfter på enten at holde skoen på eller om den skrider ud til siden eller er glat. Dette er morgenskoen, når du ikke vil gå på kompromis. Dette forår har vi også købt nogle enkelte søde pige sandaler og nogle helt skønne kravle sko med fine detaljer. Absolut topkvalitet i børnesko.

Angulus børnesko behøver vist ingen nærmere præsentation. De fuldender vores program med børnesko til alle fødder. Fantastisk pasform, super bløde rågummi såler, og en linie til både smalle og brede fødder. Mødrene elsker dem, da der plads til fødderne i skoene og det er jo fantastisk vigtigt, at vi er opmærksomme på vores børns fødder, da de jo skal holde hele livet.