Sjoveste film nogensinde

Date Added: March 14, 2008

Author: Simon Glue

På femtepladsen ligger Raising Arizona (eller Arizona junior som den hedder på dansk) med Nicholas Cage og Holly Hunter. Filmen handler om en forbryder og hans kone som ikke kan få børn. Derfor må de stjæle en baby.

Nummer 4 på listen over de sjoveste film nogensinde, er Friday med Ice Cube og Chris Tucker i hovedrollerne. Denne komedie handler om to fyre “der hænger ud” på en terasse en fredag eftermiddag, hvor de drikker og ryger.

På tredjepladsen finder vi Vild med Mary med Ben Stiller og Cameron Diaz. Filmen er blevet vist et utal af gange på dansk TV, så den kræver vist ikke yderligere introduktion.

Andenpladsen besættes af filmen Coming To America, hvor Eddie Murphy spiller en rig afrikansk prins, der rejser til New York og bor i den fattige bydel Queens. Her finder han sin store kærlighed.

Nummer 1 på magasinet Complex’s liste over de sjoveste film, ligger The Anchorman med Will Ferrell i hovedrollen som nyhedsoplæseren Ron Burgundy, der mener at kvinder kun bør komme i TV-studiet for at dække nyheder om mad og mode. Da Ron får besked på at han skal arbejde sammen med en kvinde, udvikler det sig til en underholdende “krig” mellem de to kollegaer.

Afslutningsvis skal det nævnes at Complex’s liste over sjove film, skal tages med et gran salt. Kigger man på anmeldelserne af filmene, er de meget blandet. Men de amerikanske seere er altså vilde med disse film.