Tv via parabol – Hvordan virker det?

Date Added: June 25, 2010

Author: Henning Madsen

En parabol er en skålformet antenne, som modtager signaler fra de satellitter, der ligger i den geostationære bane. Derefter udsender parabolen disse signaler i form af kanaludsendelser. Parabol-tv fungerer ved, at en enkelt satellit sender signaler til din private parabol, og dermed gør det muligt for dig at se dine specifikke kanaler. Da optagelsen er i digitalt format, vil billedet også være af fineste kvalitet.

Hvor fastgøres parabolen?
Parabolantennen kan fastgøres et hvilket som helst sted på enten taget af din bygning eller på en terrasse, så længe det er en position, der tillader parabolen at modtage signaler fra satellitten. Installationsprocessen er simpel, og udbyderne af parabol-tv kommer med det samme og sætter den op.

Betingelser for en parabolantenne
Der skal være en direkte linje af signaler fra parabolen til satellitten, der er placeret i himmelrummet. Parabolen bør ikke møde hindringer af nogen art såsom høje bygninger eller træer, der vil stå i vejen for signalet mellem parabol og satellit.

Hvilke andre faktorer har en rolle i driften af parabol-tv?
Der er andre betingelser end overstående, som spiller en rolle. For eksempel er det nødvendigt at erhverve sig noget udstyr. Følgende er tre udstyrsdele, der skal erhverves for at kunne se parabol-tv:

Parabol med LNB transformerhoved (Low Noise Block)

• Digital boks og kabel

• Visningskort

LNB er fastsat på parabolens antenne. LNB modtager signalet fra satellitten, forstærker det og sender det til modtageren i dit hjem via et koaksialkabel, som er tilsluttet fra LNB til den digitale boks.
Den digitale boks, der er installeret i dit hjem, vil afkode signalerne, når de er modtaget via kabler, og programmerne udsendes herefter. Den digitale boks differentierer også signalet i kanaler og giver dig dermed mulighed for at surfe rundt mellem de forskellige programmer.
Visningskortet skal selvfølgelig indsættes i frontåbningen på den digitale boks. Først efter dette er gjort, kan du begynde at se de udsendte programmer i dit tv.
Parabolen vil blive installeret uden for, og den digitale boks med visningskort vil blive placeret i dit hjem og tilsluttet dine tv-apparater.

Udbydere af parabol-tv
Udbyderne af parabol-tv vil altid have alt det udstyr liggende klar, der bruges til at muliggøre transmissionen af kanaler i dit tv. Udbyderne er dem, der forvalter kanalerne og herved kontrollerer, hvilke kanaler du kan se. De sender de bestemte kanalers signaler til din parabol, som derefter sender dem videre som tv-programmer i dit fjernsyn. Hvilke kanaler, du modtager, afhænger af hvilke kanalpakker, du vælger. Udbyderne af parabol-tv vil opkræve betaling for de pakker, du vælger. Betaler du ikke regningen, kan de blot tage pakkerne fra dig igen. Men når regningen er betalt, kan du se lige de programmer, du har udvalgt, og du kan endda se dem i den fine kvalitet parabol-tv leverer.